Langtidsgolf hitter hos danskerne

Når vinteren rammer Danmark, længes danskerne ikke bare efter sol og sommer, men også golf! Tendensen er klar: flere pakker den store kuffert, når de rejser på golfferie til vinter, så de kan være væk i både tre og fire uger.

Golfbanen ved Islantilla Golf Resort

Islantilla Golfbanen er ét af de steder, hvor man kan nyde langtidsgolf med Bravo Tours.

Når vinteren rammer Danmark, længes danskerne ikke bare efter sol og sommer, men også golf! Tendensen er klar: flere pakker den store kuffert, når de rejser på golfferie til vinter, så de kan være væk i både tre og fire uger.

Hvis man elsker golf, er det svært at få nok af det. Især når man rammer januar, og ens hjemmebane har været lukket i flere måneder. Derfor vælger rigtig mange danskere at tage golfbagen med på ferie, og gerne i en hel måned ad gangen.

– Da vi satte langtidsgolf på markedet, var vi ikke i tvivl om, at vi ramte noget spændende. Der er slet ingen tvivl om, at danskerne gerne vil rejse ud og være væk i de kolde vintermåneder i længere tid. Og kan man samtidig spille golf på dejlige baner, er det jo ikke så dårligt endda, siger Peder Hornshøj.

I januar og februar 2017 bliver det muligt at rejse tre, fire og fem uger til solskin, forår og masser af golf.

En nyhed i Spanien

Et af de steder, som danskerne især elsker at besøge, er Sydspanien, og det forstår Bravo Tours’ direktør godt. Derfor har de også i år lavet en ny pakke med fri golf på Islantilla Golf Resort.

– Det er et af de hoteller og baner, som vores gæster virkelig holder af. Man flyver til Faro og krydser med en kort køretur grænsen til Spanien til Costa de la Luz, hvor der venter et rent golfparadis med mange golfbaner og bl.a. Islantillas 27 huller fordelt på tre sløjfer, fortæller han.

En helt særlig ramme for ferien

Bravo Tours tilbyder fx på Costa del Sol forskellige ferieformer. Man kan være væk i 3-4 uger og passe sig selv på et godt hotel eller lejlighed, hvor Bravo Tours reserverer din golf på forhånd. Eller man kan deltage i ture med mere fællesskab med andre golfspillere, og hvor Bravo Tours’ matchleder arrangerer matcher og træning.

– Man kan koble helt fra en måned, for der er en person, der står for alt det praktisk. Man skal kun koncentrere sig om at spille golf. Og når man vender hjem fra golfbanen, er der altid hygge og god stemning ved poolen – vores gæster oplever et stærkt fællesskab på disse ture, fortæller direktøren.

Bravo Tours arrangerer langtidsgolf til Costa del Sol, Costa de la Luz, Algarve og Belek i Tyrkiet.