Direkte ferierute til Caribiens bedste feriemål går lige i hjertet på danskerne

Kridhvid strand og krystalklart vand

Èn af de kridhvide sandstrande på Den Dominikanske Republik.

Kridhvide sandstrande, All Inclusive, høj standard, mange faciliteter, et af verdens bedste golfområder og meget, meget mere. Den Dominikanske Republik er et rent caribisk ferieparadis – og med nye direkte ruter fra både Billund og København – er rejsemålet gået lige i hjertet på danskerne.   

”Det bedste rejsemål i Caribien” – en titel, som Den Dominikanske Republik flere gange har kunnet prale med. Den perfekte kombination af gode oplevelser og ikke mindst caribiske sandstrande, der er lige præcis så fine og hvide, som man drømmer om. Derfor sætter Bravo Tours nu rejser til Den Dominikanske Republik på programmet til vinter – og danskerne har allerede taget rejsemålet til sig.

– Den Dominikanske Republik er for mig noget af det allerbedste i Caribien – især i Punta Cana, hvor strandene virkelig er kridhvide som sne. Her ligger hoteller i alle klasser, men alle med høj standard for All Inclusive og mange faciliteter, siger adm. direktør hos Bravo Tours, Peder Hornshøj.

Det kan lyde dyrt i manges øre, men prisniveauet er stadig et af de laveste i Caribien, og rigtig mange danskere har allerede bestilt drømmeferien til vinter.

– Det, at man nu kan flyve direkte til Den Dominikanske Republik, har fået mange til at sikre sig en særlig ferieoplevelse netop her, siger Peder Hornshøj.

Mange spændende oplevelser
Bravo Tours direktør indrømmer, at det kan være meget svært at løsrive sig fra de hvide sandstrande, men kan man gøre det, er der rigtig meget at opleve.

– Uanset om man opholder sig over vand – og oplever den unikke natur og en af verdens ældste storbyer, Santo Domingo – eller dykker under havoverfladen til flotte koralrev, emmer landet af unikke oplevelser, fortæller Peder Hornshøj.

Ud over udflugter er der også en helt særlig sportsgren, som Den Dominikanske Republik er verdensmestre i: golf. Her ligger mere end 25 golfbaner, og hvert år dukker der nye op. Flere af dem er blandt verdens bedste med huller, der bogstavelig talt ligger i vandkanten.

– Jeg har haft nogle af mine største golfoplevelser på Den Dominikanske Republik. Her spiller man bogstaveligt talt lige ved vandkanten på rigtig mange huller. Det giver udfordringer til en hver og en fabelagtig udsigt, siger Peder Hornshøj, der adm. direktør i Bravo Tours.

 

FAKTA

  • Den Dominikanske Republik ligger på øen Hisponiola. Øen er delt i to – den anden del er Haiti.
  • Der bor ca. 8,5 millioner indbyggere på den dominikanske del.
  • Hovedstaden hedder Santo Domingo, og regnes som en af de ældste byer i den nyere del af verden.
  • Bravo Tours flyver fra Billund 3. februar og 3. marts 2017, samt København 20. januar og 14. april 2017.