Det er ikke kun på SKAT’s hjemmeside, der er kø i dag – det er der også i rejsebranchen. Hvis tallet er grønt, er det nemlig meget sandsynligt, at årets sommerferie bliver lidt bedre, eller måske bliver det til en ekstra ferie. Det bekræfter Danmarks 3. største rejsebureau.
Hvis du er en af de mange, heldige danskere, der i dag har sikret sig lidt ekstra penge på kontoen fra SKAT, så er det ikke usandsynligt, at du vælger at ringe til et rejsebureau.
– Vi har haft rigtig travlt både på vores telefoner, hjemmeside og i vores butikker lige fra morgenstunden, og det skyldes helt sikkert, at danskerne smugkigger på SKAT’s hjemmeside. Normalt sælger vi 30-35 % mere på den dag, hvor SKAT sender opgørelserne ud sammenlignet med en normal lørdag – og det forventer vi også i dag, siger Peder Hornshøj, der er adm. direktør i Bravo Tours.
Opgradering eller ekstra ferie
Selskabets rejseambassadør og rejseekspert, Stig Elling, fortæller, at de fleste penge bliver brugt på en ekstra rejse eller på at opgradere årets ferie.
– Nogle ringer ind, fordi de gerne vil opgradere til fx All Inclusive eller et bedre værelse på en allerede bestilt ferie. De bruger altså pengene på lidt mere luksus og selvforkælelse, mens andre ser det som et tilskud til en ekstra rejse i for- eller efteråret – de savner ganske enkelt sol og sommer, siger han.
De to rejseeksperter giver her sine gode råd til, hvor du kan rejse hen for dine skattekroner.
Guide: Så langt, kan du rejse for dine skattepenge
1.000 kr. tilbage i Skat
Flybillet til Costa del Sol – for 700 ekstra er rejsen inkl. både fly og hotel – i marts.
2.500 kr. tilbage i Skat
Fly og kat. 3+ hotel med All Inclusive i Marmaris i maj.
5.000-10.000 kr. tilbage i Skat
Sommerferie i Grækenland eller Spanien i skolernes sommerferie.