Der er stadig et par uger tilbage før rigtig mange danskere går på sommerferie. Det betyder, at du kan nå at få fingre i en billig ferie – hvis du vel og mærke kan rejse nu. Sådan lyder det fra en af Danmarks rejseeksperter, der mener, at priserne snart stiger.
De sidste billige rejseruger – inden årets sommerferie – er i gang. Så drømmer du om en billig ferie, er det nu, du skal pakke kufferten og rejse afsted, for priserne starter snart sin himmelflugt.
– Der er vel groft sagt et par uger tilbage, hvor man stadig kan få sig en billig start på sommeren, men så kommer det også til at ændre sig, sådan lyder det fra Stig Elling, der har 54 års brancheerfaring og lige nu er rejseekspert i Bravo Tours
Hovedårsagen til de lave priser lige er, at det ikke er alle, der har muligheden for at rejse i starten af juni, da mange gemmer ferien nogle uger endnu.
– Mange går og venter på sommerferie, men hvis man rykker sin ferie frem – modsat flertallet af danskere – så kan man rejse meget længere og på en højere standard, end man måske er vant til – og til færre penge end man er vant til, siger han og tilføjer:
-Men så snart, der er flere, der får ferie, så stiger priserne også. Vi følger udbud og efterspørgsel, og det kommer vi også til i år.
Derfor er rejseambassadørens bedste råd til de, der gerne vil spare lidt på feriebudgettet: se at komme afsted!
– Der er ingen grundt til at vente – både Portugal, Spanien og Grækenland har temperaturer på ca. 25-30 grader. Man er altså næsten sikret godt vejr og høj sol modsat herhjemme. Vi fik godt nok en formsag på sommeren, men allerede nu er der igen langt til 30 grader og sikker sol, siger han.
I forhold til skoleferien kan man lige nu spare mere end 50 % ved at rejse nu.