Tyrkiet er tilbage i topform

Kleopatra-stranden i Tyrkiet et af danskernes foretrukne strandområder

Et år efter kupforsøget i Tyrkiet, er landet tilbage i topform. Især det danske sommervejr – eller mangel på samme – får danskerne til at søge efter ferie med lys og lygte, og her er Tyrkiet med blandt de eftertragtede rejsemål.

– Der er ingen tvivl om at Tyrkiet har været gennem et turbulent tid, men jeg er rigtig glad for, at danskerne igen har taget det fremragende rejseland til sig. Vi har brug for Tyrkiet, så priserne ikke stikker helt af i fx Spanien, siger Peder Hornshøj, der er adm. direktør i Bravo Tours.

Han forklarer, at Tyrkiet længe har været på vej tilbage, men højsæsonen for alvor har fået Tyrkiet tilbage i topform. Mange danskere har haft en forestilling om, at de ikke ville afsted – lige ind til prisen kom på bordet.

– Vi har haft rigtig mange gæster, der allerede havde valgt Tyrkiet fra, når de kontaktede os. Men når de så fik prisen for en ferie for hele familien i Spanien eller Grækenland og en pris i Tyrkiet, så blødte de op. De kan rejse på højere standard med All Inclusive til samme pris, som de kan få en lejlighed uden pension for på fx Mallorca, siger han og fortsætter:

– Og når de så hører, at vores dansktalende rejseledere bor dernede og melder, at alt er helt normalt, så er Tyrkiet inde i varmen igen, siger han.

Sikker sol og brede sandstrande på feriedestinationerne
Ud over prisen har danskerne også fået øjnene op for, at ferieområder i Tyrkiet ikke er det samme, som det billede medierne nogle gange tegner af hele landet.

– Der er længere fra Istanbul til Marmaris, end der er fra Herning til Berlin. Det tager over 7 timer i bil. Så her kan man roligt nyde ferielivets mange glæder, siger Stig Elling, der er rejseambassadør i Bravo Tours.

Han fremhæver netop Marmaris som et godt rejsemål og alternativ til mere kendte Alanya. Her finder man gode hoteller, brede sandstrande og ikke mindst et væld af restauranter ved den hyggelige havn – til et mere end rimelig prisniveau.

– Og så er der jo modsat den danske sommer garanti for varme i Tyrkiet, siger han og påpeger, at Tyrkiet fortsat er en af sommerens mest solsikre destinationer.