100-året gør Dansk Vestindien mere populært end nogensinde!

Midt i Caribien ligger et lille stykke af Danmarkshistorien – og det vil danskerne gerne opleve. Derfor gør Bravo Tours det nu også muligt at opleve historien og seværdighederne i 2018.  

Oplevelserne står i kø på De Dansk Vestindiske Øer. Lige fra man lander bliver man betaget af en kombination af Caribisk paradis, danske vejnavne og røde skilderhuse. Lige præcis dét vil danskerne gerne opleve – og særligt nu, hvor det er 100 år siden, Danmark solgte øerne til USA.

– Efterspørgslen har været enorm hele året, og nu er det lykkedes os at finde en tilfredsstillende flyløsning, efter Norwegian droppede ruten. Nu har vi igen den bedste og hurtigste måde på programmet, hvor man flyver uden ekstra overnatninger i USA. Man flyver fra Billund, Aalborg eller København om morgenen og lander til aften på St. Thomas, siger Peder Hornshøj, der er adm. direktør i Bravo Tours.

Direktøren har en særlig kærlighed til øerne. Bravo Tours “opfandt” nemlig charterrejsemålet i 2011 og har siden hver vinter sendt tusindvis af gæster til det gamle, danske paradis. Nu fortsætter eventyret også i 2018, og denne gang bliver det med en spændende 100-års rejse på programmet, hvor man har otte udflugter inkluderet og både besøger St. Thomas, St. John og St. Croix.

– Og så bliver det med vores helt egen rundrejseleder, der tager med hele vejen fra Danmark, kører alle udflugter på øerne, servicerer vores gæster og rejser med hjem igen. Det giver den bedste service hele vejen og fortsætter:

– Vi har også inkluderet spændende udflugter, så vores gæster rejser hjem med de bedste oplevelser. Igennem årene har vi håndplukket de bedste oplevelser, og vi ved, hvad man skal og bør se, siger han.

Der venter både gæsterne byrundture, ø-rundture og ikke mindst masser af dansk historie.

– I foråret var det jo 100 år siden, Danmark solgte øerne til USA. Der var en kæmpe fest og stor markering på øerne, og den fortsætter vi også i 2018. Vi fortsætter med at se nærmere på historien og hører mere om de spændende 100 år, siger han.

Det bliver både muligt at rejse fra Aalborg, Billund og København, og der bliver afrejse fra januar til midten af marts 2018.