For præcist 12 år siden tog Danmarks 3. største rejsebureau en satsning og satte charterfly ind til den portugisiske ø-gruppe, Azorerne. Selv om det er mange år siden, tager det fortsat danskerne med storm, og nu fordobler selskabet antallet af pladser til ø-gruppen.
Azorerne – den smukkeste ø-gruppe i Atlanterhavet. En titel, som Azorerne flere gange har modtaget, og det er derfor ikke uden grund, at de fleste gæster elsker dem. Netop derfor har Danmarks 3. største rejsebureau, Bravo Tours, fordoblet antallet af pladser fra næste sæson, hvor selskabet flyver direkte fra både Billund og København.
– Fra maj 2017 indsætter vi et ekstra fly ganske enkelt for at følge med efterspørgslen. Det betyder afgange fra både Billund og København direkte til hovedøen São Miguel, og det er selvfølgelig en god ting for alle vores rejselystne gæster, siger Peder Hornshøj, der er adm. direktør i Bravo Tours.
Direktøren har haft øerne på programmet siden 2004, og flyver også i år til Azorerne frem til midten af oktober.
Derfor elsker danskerne Azorerne
Bravo Tours direktør forstår godt, hvorfor danskerne efterspørger pladser til Azorerne, for det er noget af det smukkeste, man kan opleve i Europa og en oplevelses-ø ud over det sædvandlige.
– Azorerne skiller sig helt ud fra mange af vores andre rejsemål. Det er natur- og ferieoplevelser i en liga for sig. Det er unikt, underfundigt og uspoleret, og det søger danskerne i høj grad på deres ferie, fortæller Peder Hornshøj.
Han fremhæver den smukke natur, som han beskriver som Irland, når det er smukkest og grønnest smeltet sammen med en botanisk have og en blomsterpark. Vil man være aktiv er der bl.a. de smukke vandreruter, aktivitetsmuligheder som mountainbike, kajak, golf og fantastiske udflugter som fx hval- og delfinsafari, ligesom de berømte tvillingesøer, vulkankrateret med byen Furnas og varme kilder med vandfald aldeles tager pusten fra de fleste.
– Man kan let fylde hver eneste dag ud med imponerende oplevelser, men man kan selvfølgelig også nyde det gode ferieliv med skønne restauranter i hovedbyen Ponta Delgada og slappe af ved poolen eller på stranden. Til de, der vil opleve det ypperste, har vi også ø-hop, der viser det bedste øer fra ø-gruppen frem, siger han.
Bravo Tours flyver til Azorerne indtil midten af oktober 2016, og starter op med dobbelt så mange pladser fra maj 2017. Bravo Tours flyver til hovedøen Sao Miguel, men tilbyder også ø-hop, hvor man besøger 4 ud af de 9 øer.