Der er én ting, som mange danskere vægter højere end alt andet, når de vælger rejsemål; muligheden for mange oplevelser. Det viser en helt ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for rejsebureauet Bravo Tours.
Mere end halvdelen af danskerne vurderer, at oplevelser er det vigtigste, når de vælger, hvor ferien skal gå hen.
– Det egentligt ikke så overraskende. Vi ser en stigende tendens, at danskerne søger oplevelser på ferien. Det gælder bl.a. vores ‘Premium-rejser’, hvor vi på mange rejsemål har pakket oplevelser sammen med fly og hotel, så de er inkluderet på forhånd. Det giver vores gæster en sikkerhed for at rejse hjem med de bedste oplevelser, siger Peder Hornshøj, der er adm. direktør i Bravo Tours.
Næstefter oplevelser er direkte fly og selve rejsemålet vigtigere end noget andet, når årets ferie bliver planlagt.
Rejsemål ud over det sædvanlige
Netop rejsemålets unikke betydning er vigtig for danskerne.
– De klassiske rejsemål er stadig sikre vindere, men oplevelsesdestinationerne som fx Azorerne til sommer vinder mere og mere frem, siger han og fortsætter:
– Og jeg forstår dem virkelig godt. Danskerne får en helt vanvittig oplevelse på Azorerne, der på fineste vis kombinerer godt vejr med naturoplevelser i verdensklasse, siger Bravo-direktøren, der tilføjer, at man oveni bor i hyggelige byer, der som sådan ikke er præget af turisme, og man møder en venlig befolkning og et prisniveau, der er helt uspoleret og heller ikke bærer præg af turismen.
Bravo Tours tilbyder også premium-rejser til Azorerne, hvor man kan opleve alt fra naturlige højdepunkter til ø-hop rundt i ø-gruppen. Bravo Tours flyver direkte fra Billund og København fra d. 17. april.